søndag den 29. december 2013

Ciao 2013 - Breaking Newsyear



Nu siver luften af årets hjul
og "Breaking" de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele

jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe

jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med  mælkeskæg
og folk der bor som sardiner

jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet

og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden

Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten

jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode

igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger

i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var "rene" på turen

en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os

en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen

og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen

at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet

nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager

alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder

//Astrid Søe 2013 - på kanten af et årsskifte

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

På stjerntæpper himmelblå
Er tændt en gammel stjerne
Den lyser op hvor sorgen lå
Og hilser fra det fjerne 
Med tonestiger når vi hen
Hvor tillid kysser panden
En glædelig jul til hver en ven 
Vi ønsker til hinanden

Med stille sind og hjerteslag
Og gamle kendte sange
Blir tonerne til lys og dag
Når nætterne blir lange
Et ord der går fra mund til mund
Med kærlighed og varme
Du gamle jul så smuk og rund
Sov trygt i mine arme

Da klinger sidste klokkeklang
Og træet står og længes
Et barn der bryder ud i sang
Og pynt på grene hænges
Et kys i misteltenens skjul
Et julebrev fra livet
Halleluja nu er det jul
Og det er ganske givet

Kan synges på: Er lyset for de lærde blot

//Astrid Søe 24/12 2013 www.livsoplevelse.dk





lørdag den 21. december 2013

Tæv mindre tænk mere!

Jeg staver som en brækket arm
jeg taster som en spade
min læser bliver ganske harm
men snup en chokolade
sig pyt til stav og taste fejl
tag ord med bare næver
bær over og vær mindre stejl
før du skribenter tæver

//Astrid søe 2013
www.livsoplevelse.dk

vinter solhverv



Så drejer året mod dag igen
og mørket kaster sin kåbe
du smukke vinter, min hjerteven
du lysner, begynder at håbe.

Du brænder dit bål på den korteste dag
du vender foret i frakken
og mulden forskydes i flere lag
solhverv har vinter på nakken.

så blænder du barnligt og smiler med tand
og tid der skal komme og kaste
en skygge mod det der er solur i sand
mens jorden går væk fra sin faste.

Så giver du frø der skal spire og gro
og finder et forår på kloden
og giver et menneske noget at tro
langmodig alligevel moden.

Astrid Søe 2012

onsdag den 18. december 2013

SØREN K - TIL AT FORSTÅ for de rå (udgivelse børnebog)



SØREN K - TIL AT FORSTÅ (FOR DE RÅ) 
Søren Kierkegaard fortalt børn.

Kan bestilles i din lokale boghandel, på biblioteket, på nettet og ganske snart hos Mor's menageri på www.livsoplevelse.dk

Også undervejs som e-bog (e står for eksistentiel)

http://www.gucca.dk/soeren-k-til-at-forstaa-for-de-smaa-bog-p249584

Fra bagsiden:

"Jeg taler helst med børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuft-væsner; men de, der er blevet det! Herre Jemini!" 

Søren Aabye Kierkegaard. Enten ? Eller 1843. 
Voksne de klør sig i håret og sir, Hvad skriver mon manden på dette papir, Hvad mener han nu, med dette og hint, Jeg fatter det ikke? Det sku være fint. Mange har prøvet at fatte hans ord, Men det er sgu svært når man er helt stor, Klogskaben den har de korteste ben, Du fatter det nok, du er sådan en! Fortælling om ham Søren Kierkegaard, Forbandelse, bøger og vestjyske får, Om latterlighed og at tabe sig selv, Men så samle op med lidt mod og lidt held, Om livet og tomhed og tanker især, Det handler om dig, for du er det værd. 
Astrid Søe 2013 
Forfatterforedrag og fortællinger for børn om Søren Kierkegaard kan bestilles på: www.astridsoe.dk 
Ordet skaber hvad det nævner

tirsdag den 17. december 2013

DANSKE DUMSMARTE DIGTE (udgivelse bog)




Til hverdagsvanding af livets træ

Om forlov du lille danmark, et enfoldigt tak for nu
Du har holdt kulturen hævet, selv når koppen gik i tu
Du har målt dit liv og skænket, af en kande uden hank
Du har løftet kraven når du så at skuldrene de sank
Du har rørt den store verden, med en tro på det du er
Du har lært dit folk at vokse, vare ved og sætte bær
Du har rost det ord der gælder, du har villet være vær
Derfor lever folkedrømmen i det nu der kommer nær
Med en vandkande i hånden trisser du til vækster ud
Mens du vander, gror af livet, stedsegrønne danske skud
Så til kaffen på terrassen og rouladen på et fad
Tak for hverdag, tak for dansen, tak fordi du stædigt gad


En opsamling af vers, digte, rim og sange til dumsmarte danmark.

Hyldest, krise, politik, mad, kultur, samfund, befolkning, længsel.

Pyt!

Ordet skaber hvad det nævner.

www. livsoplevelse. dk
www. astridsoe. dk
Køb den hos din boghandel eller her:
http://www.gucca.dk/danske-dumsmarte-digte-verdsligt-talt-bog-p249505

mandag den 16. december 2013

TRO VÆRDIG (Udgivelse bog)




Tro Værdig - Til Hverdagsbrug - Bog

Af Astrid Søe


Det 




Det vi ved som ikke gælder
det vi kan som ikke tæller
det vi gør som ingen ser
det vi skal som hjælper fler
det vi flytter for en anden
det er kærligheds-forstanden!

"Tro værdig" er en opsamling af løse vers, rim og digte til hverdagsbrug.
Ord der lander og læner sig mod tro, sorg, sjæl og sind.

Et mødested i mennesket og det vi virker mod og med.

Ord er til for at blive brugt os imellem, de er til grams, til grin, til gro, til gru, til brug og betydning.

Ord er en gave vi ikke kan bytte i butikken igen.

Ord koster, knuser, kranser og kærtegner.

Ordet er frit og det er dit og mit.

Køb den her:
http://www.gucca.dk/tro-vaerdig-til-hverdagsbrug-bog-p249482

torsdag den 5. december 2013

Orkan

Lungerne er et fint instrument
Blæsende ånde organer
At de kan puste er alle bekendt
Men grænsen må gå ved orkaner 
//Astrid Søe 2013
#Bodil #stormDK

søndag den 1. december 2013

Gamle Severin

Der står den gamle Severin, på tærsklen til en kirke,
i våbenhusets svale skjul, med gammelnordisk virke,
han læner træt på murens sten, og nynner på en salme,
forbander nattens punchebryg og morgenstund har kvalme,
for guld i mund er glædelig og fælleskab for alle,
men kirketrappens gamle sten er blevet ganske smalle,
her hyler fenris, dundrer Thor og Oden skær af grisen,
som vi har sunget om i nord, i gammel folkevisen,
og kirken byggede et hus, hvor sagn og sang var ordet,
og julen rullede så from, på kirkealterbordet,
den gamle Severin så til, og ville myten huske,
for gammelord er også jul, som ord i brændte buske,
og Severin tog ordet frem og lagde det som tæppe,
på våbenhusets kolde gulv, en lyd der høres næppe,
en gammel rusten melodi, af ord fra As og Vaner,
gudmødre til den lille ny, barn Jesus gamle aner.

//Astrid Søe 2013

Grundtvig som genhusker på den gamle nordiske julefortælling, i sampagt med den ny fortælling.

lørdag den 30. november 2013

Jeg glæder mig i denne tid (jul)

Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes fred, der findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.

se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver

for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.
så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når julevarmen kommer

En lille pige holder hånd
og gode mennesker knytter bånd
og skriver julebreve
jeg ønsker dig en glædelig jul
at frihed flyver som en fugl
og lander som din gave

decembermåned gør så glad
et tindrende forundringsbad
af kildevæld der løber
med kærlighed og viljelyst
et ord til dem der mangler trøst
treenigheden støber

velkommen jul, velkommen liv
du standser verdens larm og kiv
kun gladeste ved det milde
du er en gammel melodi
der løber i mit blod fordi
din sang er livets kilde

//Astrid Søe
versetempo lånt af Peters jul...





torsdag den 28. november 2013

November med måde

November køber nye sko
der holder kulden ude
med velcroluk og snørrebånd
og ekstra holdbar snude

November samler virusnys
og honningmælk på sengen
og kogevand af nældeblad
jeg samlede på engen

November tæller sine børn
et år af frugtbar væren
og smiler gennem tågedis
opstår i atmosfæren

November viser årets høst
af sorger og af glæde
og bringer nærværs største ord
du var dog helt til stede.

//Astrid Søe 2013 - november

tirsdag den 26. november 2013

Kanel eller kaos

Grøden er kogt og smørklat der i, sukker og godt med kaneler,
Men Eu har skrevet et nyt direktiv, så nu må jeg sluge kameler!

//Astrid Grødhoved Søe 2013

lørdag den 9. november 2013

Med ord skal ord

Med ord skal ord fordrives

Med ord skal ord tilgives

Med ord skal ord beskrives 

søndag den 3. november 2013

Søren Kierkegaard for børn uge 45 i Odder


Voksne de klør sig i håret og sir,
Hvad skriver mon manden på dette papir,
Hvad mener han nu, med dette og hint,
Jeg fatter det ikke? Det sku være fint.
Mange har prøvet at fatte hans ord,
Men det er sgu svært når man er helt stor,
Klogskaben den har de korteste ben,
Du fatter det nok, du er sådan en!
Fortælling om han Søren Kierkegaard,
Forbandelse, bøger og vestjyske får,
Om latterlighed og at tabe sig selv,
Men så samle op med lidt mod og lidt held,
Om livet og tomhed og tanker især,

Det handler om dig, for du er det værd.

Fortællinger for børn i Odder Kommune.
4-8 november 2013

tirsdag den 29. oktober 2013

Blæs



Der er noget helt essentielt ved den usynlige blæst der fejer gulvet rent, henter liv, tegner død, flytter rundt på det vandte, knuger og spærrer inde. Og skønt du er skjult, ser vi dine fingre stryge gennem håret og gråne landskaber. Dine hænder ryster et hus, løfter et tag, dræber, løfter roden fra livets træ. Og dagen derpå, underligt stille, ikke engang sådan rigtigt lykkeligt, selvom alle Kyllinger er i live og ræven ikke havde bidt dybere end end knapt til knoglebenet. Og alligevel vemodigt i fornemmelsen og erkendelsen af at livet er så småt og tilfældigt. At vi puster os op og alligevel mister pusten blot naturen et øjeblik får trang til at minde os om hvor små vi er. Jeg kan tage dig, når og hvor som helst, jeg kan knuse dit kranie i min næve, eller brænde dig til glemsel. Det er godt, det er fint, det er vilkåret. Og derfor med blæstens gave, igen et gennemsigtigt landskab. En hvirvelvind af blade der trække gennem luften og væk. Grene der nøgent og blottet står tilbage. Som tilværelsen når den finder sit nu. Fugle der lander som lys og liv og læner sig forsigtigt mod en stamme, dagen derpå. I hel og gennemrislende eksistens. Dødens vilkår virker igen naturgivent og gennemtænkt. Selvom det er pludseligt og skarpt som en blåmusling der trædes under bare tæer. Og rynkerne der var der længe før du så dem. Samler vi op, hvad du tabte, gennem livet, i blæsten, i vinden, i vilkåret. Og du fik ret. Din kost fik fejet efteråret bort og vinteren imøde. Længslen efterlod du, som flydende ark ved næste bølge. Eller det aftryk af viden den knækkede gren bar i barken tidligt i morgenlyset. Vi er så latterligt små trods storhedsvanviddet . Tak for det. Sådan er det bedst. Sådan er vi bedst. I blæst.

...eller noget

mandag den 28. oktober 2013

Manden på pælen

















Melodi: Mich. Carr - Tekst: Aage Steffensen, 

Manden på risten - (Risten på Vesterbro)

Tekst: Astrid Søe 2013


Jeg hænger hver aften på pælen,
mens jeg kigger på Vesterbro.
skønt nogen har bortskåret hælen,
jeg får ingen våde sko.
Jeg hænger og smiler med mulen,
og blikket er fast, men nært.
jeg klattes af lorte fra fuglen,
men smile det har jeg lært.
Jeg har jo en holdning til alting
ej vrøvl skal du høre fra mig .
Min holdning kan tåle det hele
så jeg hænger på din vej.
Jeg napper en vælger i farten
et kryds, i en lyskrydsfelt,
jeg'r både for eu og garden,
og øko og brød af spelt.
Nu gad jeg vide om pappet, plakaten og mit fjæs,
gir mange stemmer, jeg hænger og blir lidt hæs.


Nu kommer en storm denne vej,
jeg frygter jeg falder ned,
måske den blæser på mig,
og mit pap det går af led,
jeg hænger og kigger på andre,
der smiler og hænger ud,
jeg håber at blæsten må vandre,
så andre må stå for skud,
jeg hænger med Df og V'er,
med I og med A og B
med ø og med andre lokale
med sf og så C,
det er dejlige nætter på pælen,
vi taler om stort og småt,
en enkelt hun virker lidt kælen,
en anden er super hot,
nu gad jeg vide om om jeg mon er vælgerne mand?
om jeg skal ende, som stormen i et glas vand.


//Astrid Søe 2013

søndag den 27. oktober 2013

Ja, pyt

Det blæser og stormer
Af lykke og liv
Det filer og former
Et efterårsskriv
Et blad falder om
Udgået for liv
Og jorden sir kom
Tilbage og bliv
Til muld og mage
For liget påny
Om hundrede dage
Vil vårspirer gry
Som sole i jord
Der lyser af nyt
Opstanden i ord
Det stormer, ja pyt.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

lørdag den 26. oktober 2013

Vintertid


Stil uret tilbage,
et år eller dage,
en time, en stund,
men nok til et blund.

Tag tiden tilbage,
og sylt den i lage,
og gem den til siden,
når du mangler tiden.

//Astrid Søe 2013

fredag den 25. oktober 2013

Men det gør sgu ik så meget..



















Der er klumperne i sovsen,
der er dryp på lokumsbræt,
køleskabet er fra Skousen,
men jeg kører ikke træt,
selvom vasketøjet flyder,
bordet ikke tørres af,
er det nu alligeveller,
dig jeg holder meget af.

Der er glemte bryllupsdage,
der er indkøb uden vid,
der er kaffe, der er kage,
der er spild af rum og tid,
men det gør sgu ik så meget,
for du sender mig et smil,
sådan skævt og helt dit eget,
som en kærlighedsventil.

Der garagen fuld af skruer,
Black and decker til halvfjerds,
og en gæld der går og gruer,
en halvfærdig kryds og tværs,
men hvem drømmer vel om brunsvir',
når du er mit et og alt,
sådan en man altid tilgir,
du jo den som jeg har valgt.

Der er hul i tag og træsko,
der er hængerøv og vom,
der er larm og ingen madro,
for du lader ik som om,
at forstå at det du flytter,
med det ene; du er dig,
det sgu nok fordi det nytter,
lige for sådan en som mig.

Melodi: Livet er en morgengave.
Tekst: Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

torsdag den 17. oktober 2013

At strække sig


Et stjerneskud er nattens dræ

 Tone: Septembers himmel er så blå
 Tekst: Astrid Søe Maj 2003

 At strække sig, som livets træ
 med sjældent håb mod himlen.
 Et stjerneskud er nattens dræ
 oplyser jer i vrimlen.
 Det lys kan bryde ensomhed
 og finde vej blandt alle
 med ét slog stjernen i jer ned
 og kærligheden kalde.

 At hænge livets frakke op
 på kærlighedens bøjle
 at møde én med nøgen krop
 og klædeskabets nøgle.
 At gense egne glemte spor
 i himmellegemers vandring
 at vælge liv, med et enkelt ord
 alt kendt, og dog forandring.

 Hvad kærlighed kan sige to
 med ord der sjældent glipper
 når tro og liv igen vil gro
 og hjertet ikke slipper.
 Et krav om nærhed, tillid, bod
 i håbets himmelsenge
 et nøgent møde med dit mod
 når stjernens gnister fænge.

 At gi’ hinanden livets sand
 et timeglas der tæller
 vort livsløb gennem vådevand
 hvor hvert et sandkorn ælder.
 At trodse død med kærlighed
 og vide den oplive!
 når livets sol en dag går ned
 vil jeres stjerne blive!

M.I.S.
















Til Eleven:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket at vippe på stolen?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket en krølle på kjolen?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at være en ven der er god?
Har du husket at danse og synge?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket at hoppe og gynge?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket din bog og din taske?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket din mad og din flaske?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at gide de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

Til Læreren:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket fortælling og sange?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket at trøste de bange?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at læring i nærvær er god?
Har du husket at lyse og tænde?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket en verden at vende?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket dit ansvar og viden?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket omhu til tiden?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at tro på de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?


//Astrid Søe 2013





Der findes en have

Der findes en have hvor håbet gror vildt
og træernes kroner gir skygge
der findes en have hvor modet er frugt
og vandet er næret af lykke
der findes en have hvor troen er fri
og viljen er grene der bærer
der findes en have hvor kærlighed gror
og mennesket altid vil være.
Der findes en have hvor liv avler liv
og ingen skal sulte og tørste
der findes en have hvor hjertet gir lyd
i kærlighed du er den største.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

#Frugtsommelighedens gave

onsdag den 9. oktober 2013

Ønske

Når lykken den læner på nye der gror
Når livet forståes i knæhøje ord
Når dagen betyder et ja og et vil
Og fremtiden byder sig velvilligt til
Når rejser begyndes og mod ruges ud
Og ønsker er fanget i stjerneskud
Da kender man håbet som var det et barn
Man bærer i livet og siden på arm.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

lørdag den 5. oktober 2013

I november...


Novembers strejf af lys 

 Tone: Bjarne Haahr hvis du ikke rigtigt tror
 Tekst: Astrid Søe

 I novembers strejf af lys
 Genopleves sommerens gys
 Og hvor bladet rådner stille hen
 vi dufter den igen

 Efterårets ro og mag
 Lægger livet lag på lag
 I et sylteglas med sløjfe på
 Til vi igen opstå


onsdag den 25. september 2013

I et åbent forhold med danmark.



Elskede Danmark.

Vi har været sammen i 40 år, på godt og ondt, i medgang og modgang.
Vi har elsket hinanden dybt og inderligt. Fundet hinandens følsomhed og sprækker, hinanden glæde og forunderlighed.
Det betyder noget at være så nær på dig. At kende din krop og dit sind og din sjæl, fra mindste krumme til største bedrift.
Vi kan noget du og jeg, derfor holder vi uløseligt sammen, vi holder af og om, vi tager i favn og rummer.
Der har været svære tider, danmark, tider hvor du svigtede det vi havde sammen, hvor jeg syntes du gav for hurtigt efter eller så med lange blikke efter andre og yngre end jeg. Og vi talte om det danmark, vi talte og græd og mødtes og skændes og fandt på bunden af pandoras æske det lille håb der gav os mod på at genfinde.
40 år er lang tid, elskede du, meget lang tid og et tålmodighedsarbejde. vi sliber stadig kanter og fletter hjerter, men vi er her, i samme åndedrag, i det der flytter bestandig og betyder noget.

Jeg ved godt jeg nogle gange har forladt dig, rejst til fremmede steder og fundet indsigt, men jeg har bragt det med hjem, kære, hjem til dig og det vi har.
Der er noget helt igennem trygt ved dig, dit overskud, din måde at forstå og møde din omverden, din gammelkloge maner og dit måde at forme ordene på, langmodigt og smagende mellem læberne.

Vi har skabt et godt grundlag for vores næste, for vores afkom, og hjulpet dem undervejs til at tro på både fortid, nuet og fremtiden. Vi har også snublet i ansvaret og glemt ting undervejs, ting der kan betyde noget. Og jeg synes vi lige nu mangler noget nærvær, både for vores omgangskreds og vores hverdag. Jeg synes måske også at du er begyndt at vælge for mange fra, mennesker der kunne have haft en betydning for os. mennesker der ikke lige ligner dem vi plejer at omgås. Det er som om du ikke helt forstår at vi ikke alle sammen skal være ens, som om du er begyndt at trække dig lidt sammen om dig selv?  Du skal ikke være bange for dem du ikke kender, du kan regne med at de vil bringe godt.
Måske er du bange for ikke selv at slå til, at du bliver sat i skyggen af dem der kommer med nyt blod? Tag det roligt, gamle klippefaste dig, du har intet at frygte. Der er ingen der vil tage noget fra dig, der er ingen der vil tugte dig. Du bør finde fred med dig selv.
Nej, jeg er ikke vred, bare skuffet, måske lidt nervøs over din drejning. Alligevel må du altså se at åbne armene igen. Selvom du synes det er svært.
Du og jeg, vi finder altid tonen igen og prøver og gør det så godt vi kan vi to, det er nemlig kærligheden. at vi mødes og vil hinanden.

- Men jeg længes, elskede, efter mere.
Jeg ved godt du bare tror det er fordi jeg nærmer mig en af mine perioder, en af valgperioderne.
Du har sagt det så tit, at jeg bliver vrissen og kampklar når vi nærmer os, men det er min natur, du vidste det dengang vi mødtes første gang, du viste selv vej og ville det opdrag, at vi skulle stå fri i vores holdninger, at vi måtte sige og mene hvad vi ville.
Og danmark, det elsker jeg dig for.

Jeg synes det er svært for tiden at vide hvor jeg har dig, du virker svingende, som om du læner dig første til højre, så til venstre, så står du midt imellem og vakler igen. Måske er det en midtvejskrise vi har, jeg ved det ikke.
Jeg ved at du og jeg selvfølgelig stadig efter alle de år ikke er enige og nok heller ikke bliver det, selvom vi elsker hinanden.

Jeg husker nok at du da vi var unge, syntes jeg fjumrede for meget rundt ude i verden, lige i studietiden, men du holdt ved og jeg syntes nok du brugte lidt for meget tid i skuret med din hobby og din gør det selv tendens.

Din krop, din vejrtrækning, dine kys, danmark og at holde dig i hånden. Holde om dig når du er faldet og trænger til at læne hovedet træt mod min skulder. Dine kys når jeg græder over den store verden og din jalousi når jeg begejstres over den.
Vi ejer ikke hinanden, men finder plads og hjerterum.
Jeg ved bare at vi bliver gamle sammen, det ved jeg, gamle og skrøbelige.
Jeg lover det, for jeg elsker dig - men helt ærligt. Jeg håber det er ok med dig, men jeg vil gerne om vi fremover kan have et åbent forhold i stedet?
Jeg håber du, som jeg, vil se andre, mærke dem, forstå dem, ville dem, længes efter dem, brænde for dem.
Det er lidt som om det er blevet lidt for tæt, symbiotisk, med du og jeg. Det er ikke fordi jeg vil gøre det forbi, jeg vil bare gerne en masse andre også-
Kan vi det danmark, et åbent forhold?
Lade grænserne slettes og give fri til at ånde og leve?
Hvad siger du?
Med åbne arme!

Elsker dig -
Din Astrid

mandag den 23. september 2013

At vælge samfundet fra og til


Nå men, da jeg stod op i morges nynnede jeg uforvaret "Se nu stiger solen af natmørkt hav" og imens jeg lavede kaffe og tænkte på at jeg havde glemt en vandmelon ude bag i bilen og noterede mig at det rugbrød jeg købte i går var muggent igen! Bager, tag dig i agt, det kommer igen en muggen kunde, - så slog det mig at det løfte jeg gave mig selv engang i fordumstid, bag gravens kæmpehøje, løftet der sagde at jeg hver eneste levende morgen skal tage stilling til om jeg d.d. er en borger. Om jeg kan vælge mig ind i samfundet, tage det på mig, ville det, handle i det. Det løfte tog jeg ikke i dag.

Denne morgen besluttede jeg at i dag, nej, der kunne jeg ikke sige ja til dig, nemme, lattermilde, til tider latterlige, demokratiske ophavssamfund. I dag vil jeg gå gennem dagen uden statsborgerskab, uden indflydelse, bortviske mine krydser og mine politiske ståsteder. Jeg vil vide at jeg ikke hører til, er statsløs, uden for, sat på porten, ligegyldig.
For det er sådan det er at undlade at vælge sig samfundet til. Det er sådan det er at undlade at stemme, at undlade at ville være en del af danmark, eller hvad land du nu end sværger til denne morgen, eller at være afskrevet af samfundet, udenfor, flygtet.

Og i dag vil jeg mene noget om alt det jeg vanligt er ligeglad med, og pisse på den offentlige mening, mens jeg slingrer ned af vestergade, gennem byen en sidste gang, med en blå kings og solen der stiger af natmørkt hav. For det bliver en fremmed dag.

En dag som ufattelig mange på flugt mærker hver eneste dag. At de ikke længere har mulighed for at vælge et samfund til, at de står udenfor, at de er ligegyldige. At deres stemme ikke har ret eller pligt eller lov.
Kære samfund, i dag fravælger jeg dig. I morgen vil jeg atter spørge mig selv om jeg vil dig, som tusind andre morgner. 

Måske vi ses.

se også: http://astridsoe.blogspot.dk/2008/08/frihed-under-manglende-ansvar.html 
http://astridsoe.blogspot.dk/2013/08/valg-til-kommune-og-regioner-november.html

lørdag den 21. september 2013

Kjærlighedskvad

Du kan forandre, forstørre, forvandle,
forsvinde, forenkle, fordi;
Du kan befinde, bevare, behandle,
bevirke, begribe, befri.

//Astrid Søe 2013

Plenum og pladder




















Melodi: Mogens Jermin Nissen. Hvergang en sommer igen kommer dragende.
Tekst: Astrid Søe 2013

Hvergang vi drøfter om danmark skal være
et land der går forrest i vækst
ender vi oftest i plenum og pladder
hvor fonden blir "fed" i en tekst

Oneliners, udligner alle de tanker
vi ønskede os for vor tid
men modet falder i kriser og banker
og væksten er blevet frigid

Innovative og andendagsstive  
de bygger og brækker og bær
Længes kun efter at noget skal blive 
så kreativt himlen er nær

Hvordan kan modet fornyes, fortættes
og vendes mod hverdag og mod?
når danmarks vilje på skemaet sættes
og ruller naturligt i blod


Her mellem rugbrød og rødgrød og skole 
vi gemmer på noget der gror
knæhøje drømme med ny banderole
et slægtled af drømmenes ord

De har et bud på den værste og bedste
og viseste viden på jord
de har ideer der der bliver de næste
og gror mellem Loke og Thor

Til Børnehøjdens fabelagtige mod, iderigdom og fremtidsnære virke.

onsdag den 18. september 2013

Marken er mejetærsket, høstsang



Marken er mejet, med store maskiner,
kornet er i siloen, og rundballer af hø.
Frugten er sprøjtet for fulde gardiner,
og du kan dem købe hvis du stiller dig i kø.
Stubmark brændes af,
pløjning, ingen sag,
og med EU tilskud så vil ingen bære nag.
Stubmark brændes af,
pløjning, ingen sag,
og med EU tilskud så vil ingen bære nag.

Sig det med blomster, for høsten vi fejre,
og så skal vi faen'm galme holde os en fest.
Nakken tilbage og ind med en bajer,
lige tjekke nettet, hvilken spelt er bedst i test.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.

    Tekst: Astrid Søe, 2013
    Melodi: Folkemelodi - Marken er mejet

Lille lattermilde måne



Lille lattermilde måne,
lys foruden skyld og skam,
for i natten må du låne,
kærlighedens fjedderham,
med dit lys der gråner skyen,
går du gennem mørkeland,
og til dagens spinkle gryen
er du månemandsforstand.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

Hin-anden

I Danmark et sted i morgentrafik,
med hverdag og "skynd dig" og stress-nær,
kom andefamilien som det er skik,
på række og rad og gav nærvær.
Der er noget roligt ved vraltende kræ,
ved slægt følger slægt over vejen,
at værne hin-anden i ro og i mag,
for tiden den er jo din egen.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk



onsdag den 11. september 2013

Evolution


It matters to move a human.
It matters more to move our humanity.

//Astrid Søe 2013

Det har betydning at bevæge et menneske.
Det betyder dog mere at bevæge menneskeheden.

//Astrid Søe 2013

Gru & Gro


Viljen til at stå ved ord,
offentligheds offerbord,
kaste holdning ud i kamp,
modet højt, for fulde damp,
ville mere, turde alt,
det er endnu livets salt,
rejse sig det faldne mod,
koste liv og sjæl og blod,
vare ved med villighed,
sværge læberne af led,
mundliggøre gru og gro,
skabe, dræbe, bygge bro,
finde sjældne nye mål,
ildsjæl med et indre bål,
at bevæge klodens drej
Tak fordi at du er dig!

//Astrid Søe 2013

Til mine inspiratorer